Oscar værter gennem tiderne!

Folk taler tit om The Oscars. Hele verden over er det en årlig begivenhed, som rigtig mange filmfreaks ser frem til. Det er altid spændende, hvem der skal “hoste”, altså være årets Oscar-vært. Der er rigtig mange forskellige mennesker, som gennem tiderne har fået æren af at være Oscar værter – I år var det Neil Patrick Harris, men en af de allermest populære værter var nok Ellen DeGeneres, som først dukkede op som vært i 2007 og gentog succesen i 2014.

Billy Crystal har været vært hele 9 gange fra 1990 – 2012 og er nok den flest mennesker tænker på, når de tænker på The Oscars. Han var ikke vært i 2010, hvor Steve Martin og Alec Baldwin overtog og fik hele verden til at grine. Men Billy Crystal er faktisk ikke den, som har været vært flest gange. Den ære tilfalder Bob Hope, der var vært hele 19 gange.

Woopi Goldberg, som er en af mine personlige favoritter, har været vært 4 gange.

I 2009 var det selveste Hugh Jackman, altså Volverine der underholdt til Oscar showet. Det klarede han faktisk ret godt – men han har ikke gentaget det.

En af de underligste værter for Oscar var i 1958, hvor Anders And var vært. Han havde dog nogle meget populære medværter i Bob Hope, Jack Lemmon, Rosalind Russel og James Stewart. Det var rimelig flot teknologisk set, at de kunne gøre det allerede i 1958.

I 1987 var Poul Hogan (Crocodile Dundee) vært sammen med Chevy Chase og Goldie Hawn.

Den værste vært nogensinde var efter min mening David Letterman i 1995. Manden var overhovedet ikke sjov og gentog sig selv alt for mange gange.

Af andre værter kan nævnes Jon Stewart, Chris Rock, James Franco og Anne Hathaway. Hvis I har lyst til at se hele listen, kan den findes her.

Oscar hosts
Oscar værter

Nogle af de værste Oscar-jokes kan ses på Indiewire. Kig forbi og få dig et grin!